En brøk angiver en kvotient. Deler du en strimmel i fire lige store dele og farver tre, får du tre fjerdedele. Nævneren 4 tæller delene i én hel. Tælleren 3 tæller de valgte dele. På tallinjen ligger tre fjerdedele mellem nul og én. Nævneren må ikke være nul.
Ægte brøker, uægte brøker og blandede tal
En positiv ægte brøk har en tæller mindre end nævneren. I en uægte brøk er tælleren mindst lige så stor. Er tælleren et multiplum af nævneren, er værdien et heltal. Et blandet tal kombinerer hele enheder med en ægte brøk. En stambrøk har tælleren 1. En decimalbrøk har en nævner som 10 eller 100. En dobbeltbrøk har en brøk i tælleren eller nævneren.
Skriv elleve fjerdedele som blandet tal
Divider 11 med 4. Kvotienten 2 tæller hele enheder, og resten 3 tæller de sidste fjerdedele. Gang 2 med 4 og læg 3 til for at gå tilbage. To hele giver otte fjerdedele og med resten bliver det elleve.
Forkort først og sammenlign med fælles nævner
Største fælles divisor for 18 og 24 er 6. Divider begge med 6 for at få tre fjerdedele. Sammenlign med fem sjettedele ved at skrive begge som tolvtedele. Ni tolvtedele er mindre end ti. Samme positive nævner gør det muligt at sammenligne tællerne direkte.
På en tegning skal de hele figurer være lige store, hvis du vil sammenligne de farvede mængder. Se også ækvivalente brøker.
