Et udsagn er sandt eller falsk. Et spørgsmål eller x + 2 = 5 uden værdi eller kvantor er endnu ikke et udsagn.
Hvordan virker konnektiverne?
¬p vender p. p ∧ q er kun sand, hvis begge er sande; p → q er kun falsk ved sand p og falsk q.
Prøv alle tilfælde
To udsagn giver fire rækker. Ens slutkolonner viser ækvivalens, som ¬(p ∧ q) ≡ ¬p ∨ ¬q.
Vurdér en logisk række
Skift p og q og se konjunktion og implikation.
Omvendt og kontraposition
”Delelig med 4 medfører lige” er sandt. Det omvendte er falsk, fordi 6 er lige. Kontrapositionen er ækvivalent.
Udsagn, åbne sætninger og sandhedsværdier
Et udsagn har præcis én sandhedsværdi. Spørgsmål og befalinger er ikke udsagn. x + 1 = 0 er åben, indtil x fastlægges.
Logiske forbindelser og sammensatte udsagn
Symbolerne ∧, ∨, ¬, → og ↔ forbinder simple udsagn. Parenteser bestemmer negationens rækkevidde og regnerækkefølgen.
Læs en sandhedstabel
Konjunktion kræver to sande dele, og inklusiv disjunktion mindst én. Implikation er kun falsk ved S → F. Biimplikation er sand, når værdierne er ens.
| p | q | p ∧ q | p ∨ q | p → q | p ↔ q |
|---|---|---|---|---|---|
| V | V | V | V | V | V |
| V | F | F | V | F | F |
| F | V | F | V | V | F |
| F | F | F | F | V | V |
Bestem antallet af rækker
Med n simple udsagn findes 2ⁿ tildelinger. For p, q og r kræves otte rækker: p skifter i blokke på fire, q på to og r hver række.
Eksempel løst kolonne for kolonne
For (p → q) ∨ r beregnes først p → q. Kolonnen er kun falsk, når p = S og q = F. Derefter anvendes ∨ med r. Kun p = S, q = F, r = F giver F, så formlen er kontingent.
Tautologi, modstrid og kontingens
p ∨ ¬p er altid sand og en tautologi. p ∧ ¬p er altid falsk og en modstrid. Begge værdier i slutkolonnen betyder kontingens.
Fra sprog til logisk form
Det første skridt er at skelne udsagn fra andre sætninger. Et udsagn skal have en bestemt sandhedsværdi. Spørgsmål og opfordringer er derfor ikke udsagn. En åben sætning som x + 2 = 5 bliver først et udsagn, når variablen får en værdi eller bindes af en kvantor.
Når et sammensat udsagn oversættes, gives hvert enkelt udsagn et bogstav, og hovedkonnektivet findes. Negation læses før konjunktion, konjunktion før disjunktion, mens betingelser vurderes efter udtryk i parenteser. Parenteser er nødvendige, når en anden rækkefølge menes.
Hvad konnektiverne betyder
Konjunktionen p ∧ q kræver, at begge led er sande. Den inklusive disjunktion p ∨ q kræver mindst ét sandt led, så tilfældet med to sande led er med. Implikationen p → q er kun falsk, når p er sand, og q er falsk. Den siger ikke, at p og q skal have samme sandhedsværdi. Bikonditionalen p ↔ q er derimod sand, når værdierne er ens.
En implikation er logisk ækvivalent med sin kontraposition ¬q → ¬p, men normalt ikke med sin omvendte q → p. Den kan også skrives ¬p ∨ q. Disse ækvivalenser gør det muligt at kontrollere et argument uden at stole på, om en dagligdags formulering lyder overbevisende.
Negation af sammensatte udsagn følger De Morgans love. Negationen af p ∧ q er ¬p ∨ ¬q, mens negationen af p ∨ q er ¬p ∧ ¬q. Både ordene og konnektivet skal altså skifte. Ved åbne sætninger gælder det samme princip for kvantorer: negationen af, at alle objekter har en egenskab, er, at mindst ét objekt ikke har den.
Opbyg og aflæs en sandhedstabel
Med n enkle udsagn kræves rækker, fordi hvert udsagn kan være sandt eller falsk. Tre bogstaver giver otte kombinationer. Udfyld først grundkolonnerne systematisk. Lav derefter én kolonne for hvert deludtryk, fra de inderste parenteser frem til hovedkonnektivet.
Den sidste kolonne afgør udtrykkets type. Kun sande værdier giver en tautologi. Kun falske værdier giver en modstrid. En blanding giver en kontingens. To udtryk er logisk ækvivalente, når deres slutkolonner er ens række for række.
En metode til at prøve logiske slutninger
I en argumentationsopgave skal præmisser og konklusion holdes adskilt. For at afprøve gyldighed leder man efter en række, hvor alle præmisser er sande, men konklusionen falsk. Hvis en sådan række findes, er argumentet ugyldigt. Hvis den ikke findes, er formen gyldig. Det siger noget om formen, ikke om præmisserne er sande i virkeligheden.
To almindelige gyldige mønstre er modus ponens, hvor p → q sammen med p giver q, og modus tollens, hvor p → q sammen med ¬q giver ¬p. At slutte p ud fra p → q og q kaldes at bekræfte konsekventen og er ikke gyldigt.
Den anden almindelige fejlslutning er at benægte forleddet: af p → q og ¬p følger ikke ¬q. Betingelsen siger kun, hvad der sker, når p er sand. q kan være sand af en anden grund. I en sandhedstabel findes en række med p falsk og q sand, og denne ene modrække er nok til at vise, at slutningsformen ikke er gyldig.
Når en tabel har flere deludtryk, bør hver logisk operation få sin egen kolonne. Det gør rækkefølgen synlig og gør en fejl lettere at finde. En kontrol er at sammenligne antallet af rækker med og sikre, at hver mulig kombination af sand og falsk forekommer præcis én gang.
To fuldt løste logikopgaver
Opgave 1: vis en tautologi med en sandhedstabel
- Bestem udtrykket:
Vi undersøger (p ∧ q) → p. Det indeholder to enkle udsagn og kræver derfor fire rækker.
- Beregn konjunktionen:
p ∧ q er kun sand på rækken, hvor både p og q er sande. På de tre øvrige rækker er forleddet falsk.
- Beregn implikationen:
Når forleddet er sandt, er p også sand. Når forleddet er falsk, er implikationen sand. Slutkolonnen bliver S, S, S, S.
- Klassificér og fortolk:
Alle fire værdier er sande, så udtrykket er en tautologi. Hvis både p og q gælder, følger især p.
Opgave 2: prøv et argument med kontraposition
- Symbolisér:
Præmisserne er p → q og ¬q. Den foreslåede konklusion er ¬p.
- Søg en modrække:
For at argumentet skulle være ugyldigt, skulle p → q være sand, ¬q sand og ¬p falsk samtidig. De to sidste krav betyder q falsk og p sand.
- Kontrollér præmissen:
Med p sand og q falsk er p → q falsk. Den mulige modrække opfylder derfor ikke alle præmisser.
- Konkludér:
Ingen række har sande præmisser og falsk konklusion. Argumentet er gyldigt og følger modus tollens, som svarer til kontrapositionen.
